Trægulve

Trægulve pynter virkelig op i enhver bolig. Det er naturens materiale som danner grundlag for en af boligens største flader, nemlig gulvet. Det smukke og unikke er et kunstværk i sig selv. Helt sikkert en rigtig god investering.

Trægulve kræver en smule vedligeholdelse

Ved trægulve taler man om daglig rengøring og periodisk vedligeholdelse. Den daglige rengøring er støvsugning eller tørmopning, og når gulvet bliver beskidt rengøres med en hårdt opvredet klud eller moppe. Brug et ph-neutralt rengøringsmiddels om kan køben i enhver dagligvarebutik. Undlad at bruge brun sæbe eller sulfoholdige midler.

Sådan vaskes trægulve!

Som sagt bruges en hårdt opvredet klud, og sorte mærker fjernes med lidt rense benzin. Lige efter gulvbehandling må der ikke lægges tæpper på gulvet før trægulvet er gennemhærdet, og det er ofte 1 uge efter at gulvarbejdet er afsluttet. Men spørg din gulvmand til råds, han kan fortælle dig hvordan du skal behandle gulvet.

Er trægulvet ubehandlet

Et ubehandlet trægulv er meget sårbart og trækker meget skidt til sig. Smuds og snavs lægger sig nede i porrerne og går så meget i dybden at det nærmest kan se ud til at skulle afslibes eller måske lige frem udskiftes. Men så galt er det dog sjældent, for før det er nødvendigt at gå så vidt kan gulvet som relgel blot rengøres i dybden, og det er endda uden de helt dyre rengøringsmidler. Alt hvad du skal bruge er en neutral gulvsæbe eller sæbespåner som du blander med varmt vand.

Sådan sæbe skures dit trægulv!

Gulvet iblødsættes og skures med en hård børste, det kræver knofedt og en god fysik, men du får et rigtigt flot trægulv bagefter. Du hælder sæbespåner i en spand varmt vand (brug dobbelt så meget som anbefalet) og pisker det indtil sæbespånerne er opløst. Herefter er det ned på knæ og igang med at skrubbe og skure grundigt med en skurebørste. Brug endelig rigeligt med sæbevand idet det er sæben der renser gulvet. Når alt sæben efterfølgende er vasket af, skal gulvet lufttørre i et par timer inden det betrædes igen.

Grundig rengøring

Denne grundige rengøring foretages efterbehov, men den daglige rengøring foretages blot med vand tilsat lidt rengøringsmiddel. Hvis du efterfølgende fornemmer at træet virker sugende og tørt, så kan du med fordel mætte trægulvet med sæbespåner så det ikke suger skidt til sig. Føler du derimod, at træet virker fedtet og overdoseret med sæbe, kan du med fordel vaske i et neutralt universal rengøringsmiddel, så trægulvet bliver affedtet.

Kontakt os gerne for yderligere information, vi tager telefonen alle dage, også aften og weekend.