Afslibning af køkkenbordplade

Afslibning af køkkenbordplade i træ er en rigtig god og hygiejnisk løsning i et køkken eller bryggers. Det er en slidstærk løsning som er smuk og som passer ind i enhver bolig. Træ har været benyttet som bordplader og skæreflader mange tusinde år tilbage i tiden og de har en særdeles god overflade til alt hvad der hidrører madlavnin og andet i et køkken. Træ benyttes sågar som skærebræt eller spækbræt hvor ridser og hakker fra knive, og andet stumpt værktøj, let og elegant fjernes enten af træet selv eller ved hjælp fra en behandling med vand, damp eller olie.

Træ er et naturens materiale

Træ er et smukt materiale som pynter i ethvert hjem, ikke kun som trægulve, møbler eller interiør, men så sandelig også som køkken og køkkenbordplader. Her findes der forskellige træsorter som er særdeles velegnet som køkkenbordplade alt afhængig af om der ønskes en lys træsort eller en mørk ditto. I Danmark har vi selv en række lyse og smukke træsorter lige uden for døren, som egner sig glimrende til en bordpladeløsning. Her tænker jeg især på:

  • Eg
  • Bøg
  • Ask

som er forholdsvis bastante og slidstærke træsorter, der kræver et minimum af vedligeholdelse og som har en virkelig smuk patina. Dette udseende kan man så tilrettelægge alt afhængig af hvilken behandling der påføres træfladen. Der findes også eksotiske træsorter som er mørke og er veldig populære som bordpladeløsninger. Især Jatobi og Merbau er smukke træsorter som har en brun og dyb rød farve, der virkelig er smuk. Lyse køkkener med en lys træsort, lyse køkkener med en mørk træsort, eller omvendt, – mulighederne er mange og disse kan som regel modificeres med et skift i nuance med en afslibning og en ny overfladebehandling. Det kræver dog en vis erfaring og rutine når en træflade skal afslibes og fremstå pænt efterfølgende.

Afslibning af køkkenbordplade

Hvilken type overfladebehandling er bedst til en bordplade eller køkkenborplade afhænger først og fremmest af dine drømme og ønsker til det visuelle, men også til bordpladens brug. Træ er en særdeles god løsning i rum hvor der bliver spildt fedtstof, væsker og andet af forskellig slags. Det er lige til at tørre op og fjerne såfremt træet har fået den rette overfladebehandling. Dette lyder måske mærkeligt i manges ører som måske har haft et trægulv, der har været svært at rengøre og vedligeholde når der har været spildt på gulvet. Men i bund og grund handler det om at have et gulv som er blevet afslebet korrekt og har fået en efterbehandling der er smudsafvisende og afskyer alt. Rigtig mange boligejere har køkkenbordplader i træ som blot kræver en aftørring efter behov samt en behandling der modsvarer anbefalingerne fra producenten af bordpladen.

Oliebehandling og afslibning af køkkenbordplade

Normalt olieres bordpladen med en speciel bordplade olie. Her vil nye køkkenborplader få afslebet overfladen let, hvorefter der kan påføres olie, dog er en del fabriksnye bordplader olieret fra fabrikken og skal dermed ikke videre efterbehandles. Dog tilfåder enkelte producenter at et nymonteret bordplade reolieres inden ibrugtagning, hvilket også helt klart kan tilrådes. Ellers er det blot at vedligeholde køkkenbordpladen med olie efterfølgende. Dette ved at du 3 – 4 gange om året aftørrer bordpladen og påfører olie med en klud eller pensel. Der tages højde for at olien trænger ned i træet men at den overskydende olie fjernes inden den begynder at tørre og hærde. I modsat fald kan det give problemer at olien tørrer ovenpå træet i stedet for nede i træet. Dette kan give skjolder samt et klistret bordplade som vil være grim og svært at rengøre og have med at gøre. Skulle problemet derimod opstå, er der 2 løsninger.

0.00 avg. rating (0% score) - 0 votes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *